Anmeldelse af dansk manual til nodeprogrammet Finale.
Forfatter: Tonni Jensen – Yensen media & Music 2002.

Generel vurdering:
Nodeprogrammet Finale har gennem årene vundet indpas i Danmark hos mange musikere, musiklærere, musikelever, komponister og arrangører.
Udseendet af de færdigredigerede noder har været professionelt, og det er meget væsentligt. når man skal præsentere sit produkt for andre.
Programmet har hidtil været engelsksproget, og selv om danskerne bliver dygtigere til engelsk ved den daglige brug af Internet uden for Danmark, er det rart at have en dansk vejledning.
Programmet har på CD-rommen en manual i PDF-format på engelsk, men denne er meget specificeret og svær at læse for de fleste danskere.
Dette gælder ofte store manualer på engelsk.
Lettere er de medfølgende Quickstart-videos, som viser en instruktion i de enkelte funktioner ledsaget af tale på engelsk.
Ved at se disse flere gange, har man godt fat i programmet.
Men bedst er det naturligvis at læse den nye manual på dansk, som man kan have ved siden af programmet som opslagsværk.
Manualen er på 68 sider, hvor den engelske manual på CD-rommen er på 323 sider.
Der er således foregået en kraftig redigering, og dette er godt for læselysten.
Alligevel er de vigtigste ting kommet med.

Hvis man har erfaring med andre musikprogrammer, som ofte har en nodedel, kan man godt lære Finale ved egen selvindlæring.
Det er dog min erfaring som musiklærer, at et forhånds kursus i Finale vil hjælpe meget på forståelsen og øvelsen af de enkelte funktioner.

Kurserne kan sammensættes efter behov. Nogle ønsker korte, andre længere kurser.
En af forudsætningerne for at få rigtig glæde af Finale er, at man har en del musikkendskab i forvejen. Man kan have gået til klassisk klaverspil eller andre nodebaserede aktiviteter. I gamle dage måtte man jo skrive det hele i nodeark med hånden, og for disse personer er det rart at kunne bruge Finale i stedet.
Derfor får nye musikstuderende mest glæde af Finale, hvis det bruges som en del af den daglige musikundervisning på musikskoler og andre skoler med musikfag.

Forordet fortæller om de fire niveauer, som Finale består af lige fra Finale Note Pad, som kan hentes gratis på nettet. Dernæst PrintMusic, Allegro og det store Finale.
Min erfaring er, at man skal begynde med det mindste og så arbejde sig op igennem programmerne, så dette altid passer til ens behov.
Der er jo ingen grund til at ”skyde gråspurve med kanoner”, hvis man kun har små nodeopgaver at løse. Man kommer ofte til at sidde med en masse funktioner, som man ikke har brug for. Man bliver jo kun god til programmet, hvis man bruger en række funktioner jævnligt, ellers glemmer man desværre hurtigt.
Det kender vi alle fra andre computerprogrammer.

Kom godt i gang med Finale fortæller om, hvordan man opbygger sit første arrangementsark. Den indbyggede Setup Wizard hjælper processen igennem på en brugervenlig måde.
Når vi har fået nodearket til at se ud som vi ønsker er vi klar til at indskrive noder.
Hvis nodearket ikke er i orden, kan man begynde forfra. Man kan dog også rette nodearket løbende f.eks. sætte flere stemmer til.
Det er nu vigtigt at gemme nodearket som en mus fil med det navn, man har valgt musikstykket skal hedde.

Herefter gennemgår manualen så den lange række af menupunkter, hvor hver menu rummer en række muligheder. Jeg vil ikke i denne anmeldelse tage alle punkter med, men hæfte mig ved de væsentligste.

Med Staff Tool (systemværktøjet) og Measure Tool (taktværktøjet) kan man hele tiden forandre sit nodeark. En staff er jo et instrument eller et nodespor, og man kan tilføje eller fjerne disse. Man kan skjule nogle af instrumenterne under afspilningen, men de høres alligevel. På den måde kan man bedre følge og præsentere et enkelt instrument.
Det er en stor fordel, hvis man skal præsentere et arrangement for en sanger, der kun er interesseret i sin egen stemme. Man kan tillægge og fjerne takter, da disse aldrig passer fra begyndelsen.

Key signature tool (toneartsværktøjet) og time signature tool (taktværktøjet) er også af stor betydning, da man i et musikstykke ofte skal skifte toneart eller ændre takten.

På et tidspunkt er man klar til at indskrive noder i systemet.
Her nævner manualen de forskellige metoder:
Simple entry (simpel indtastning).
Speedy entry tool (hurtig indtastning).
Hyperscribe tool (indspilning af noder).
Scanning af noder.
Import af standard midifiler.
Mic notator (indspilning via mikrofon)

Manualen giver en fin teknisk gennemgang af alle disse metoder.

Jeg vil her komme med nogle kommentarer set fra brugerens side.
Opgavens karakter er afgørende for, hvilken metode man vælger.
Hvis man som musikelev får en node med hjem fra sin musiklærer, som man skal lære, skal man have en trykt nodekopi over i Finale på den letteste måde for at høre musikken, inden man øver sig.
Her kan man først prøve at scanne noden ind, hvis den er i A4 størrelse.
Noder kan dog være på større ark.
Man skal øve sig en del i at scanne en node.
Scanningen kan aflæse noden forkert, især hvis det er en speciel taktart.
Derfor må man ofte redigere sin node efter scanningen.
Men går det godt er man sluppet for at taste en hel masse noder.

Man kan også vælge den simple indtastning. Her skriver manualen, at denne metode er den langsomste. Dette er rigtigt, men her vil jeg tilføje, at mange musikelever er glade for den langsomme metode, fordi de får tid til at tænke over programmets mange muligheder. Derfor bør man på et kursus altid starte med den simple indtastning. Senere er den hurtige indtastning sjovere for viderekommende, og især fordi man slipper for at bruge mus, da man med venstre hånd betjener piltasterne, medens man med højre hånd betjener de numeriske taster. Ingen museskader her.

Der er nogle, der godt kan lide at bruge et midikeyboard til at indtaste tonehøjden med. Jeg bruger det ikke selv, da det fylder godt op på skrivebordet.

En hel anden situation opstår for en komponist og arrangør.
De har ikke noget færdigt nodeark, der skal reproduceres.
Det hele skal stadig udarbejdes oppe i komponistens hoved ligesom Mozart i gamle dage, som sad under et træ og skrev noder i hånden.
Derfor kan en kombination af den langsomme og hurtige indtastning være en god løsning for disse personer.
Det går jo betydeligt langsommere at skabe en komposition eller et arrangement.
Der skal masser af rettelser til.
De gamle komponister må have brugt tonsvis af viskelædere, hvis man havde det dengang. Kvalitetsmusik kræver stadig hårdt hjernearbejde, selv om computeren er en stor hjælp, da den kan huske det hele. Her kan det være en glimrende ide at gemme forskellige versioner, ligesom man indspiller flere versioner i et studie.
Så kan man altid komme tilbage til en tidligere version.

Man kan også vælge at indspille et stykke fra et midikeyboard ved at følge metronomen.
Det har jeg prøvet mange gange både med musiklærere og elever.
Jeg har kun oplevet nogle få musiklærere, der kunne holde takten og indspille stykket korrekt, således at noderne så rigtige ud. Eleverne kan simpelt hen ikke holde takten, men bliver hurtigt nervøse. Derfor må denne metode nok siges at være for de få professionelle. Den er meget hurtig, hvis man kan holde takten.
Ellers skal man redigere alt for meget bagefter.
Dette gælder også for indspilning via mic notator f.eks. med en saxofon.

Import af standardmidifiler er et meget væsentligt område.
Der findes masser af disse midifiler enten på nettet, eller man kan fremstille dem ved hjælp af andre musikprogrammer.
Men man vil hurtigt opdage, at det kræver meget redigering bagefter at få noderne til at se korrekte ud, især hvis man har indspillet musikken i realtime uden metronom.
Ved at gøre dette kan man få mere dynamik og udtryk ind i musikken, så den lyder bedre på et midilydkort, men til gengæld går det hårdt ud over nodeopsætningen.
Man kan ikke få det hele.
Hvis man i stedet lytter til en indtastet node, hvor nodebilledet ser korrekt ud, lyder musikken naturligvis meget mekanisk, da tangenttrykket er fuldstændig ens.
Dette kan man dog afbøde noget på ved at bruge Expression tool (dynamiske tegn m.v.) Dette værktøj er især godt ved klassiske stykker, hvor man skifter meget mellem de dynamiske tegn.

Layout og udskrivning klares af page Layout tool og Printing (udskrivning)
Alle enkeltstemmer kan skrives ud i Extracting parts (stemmer udskrives fra partitur)
Værktøjerne er lette at arbejde med og minder om tilsvarende i andre programmer f.eks. Word.

Afsluttende vurdering:
Nodeprogrammet Finale i sine 4 versioner er et unikt værktøj for alle musikinteresserede. Jeg er især glad for, at Codamusic har tænkt meget på Internettet, hvor kommunikationen er så væsentlig.
En komponist, der får en bestilling på et værk, kan fremstille dette hjemme og sende det til kunden, så denne kan vurdere, om det passer til kundens behov.
Her kan komponisten vælge, om kunden kun skal høre og se musikken, men ikke kunne gemme eller printe dette, før det fuldendte værk foreligger af hensyn til afregningen efter aftalen.
Den pågældende modtager kan downloade gratis Finale Note Pad eller Smart MusicViewer og kan herefter høre og læse musikken.
Den danske manual Finaleguide er et fint stykke oversættelsesarbejde og en stor fordel for nye Finalebrugere.

Per Krogen