Forsiden.
 


Artikler
Oversigt
CD udgivelser
CD anmeldelser
Sladder om de kendte
Nyheder musik/film

Musik
Lediglisten
Solo
Duo
Trio/Band
Underholdning
Musik og tekst

Grejnyt
Tests
Gode råd
Artikler
Pressemeddelelser
Nyheder
Brugtbixen

Arrangementer
Demo'er
Kurser
Møder
Spillesteder

Links/grej
Musikforhandlere
Importører
Lys
Midifiler/Styles

Links/andetBooking
Pladeselskaber
Studier
Forlag
DMF
Musikerklubben
Hitlister
Radioer
Steder på nettet

Kontakt
Priser
Musikertilmelding
Bestilling af Link
Skriv til os

 

 

 

 

Pressemeddelelse

En lille invitation til et nyt publikum

Katrine Falkenberg blev nummer fire ved Dansk Melodi Grand Prix 2007. Nu har hun udgivet sin første cd. Den hårdtarbejdende artist har ikke haft tid før, da hun har koncentreret sig om musicals, shows, film og en uddannelse i London

Af Rie Nielsen

Hvis nogen troede, at pigen i den røde kjole, der blev nummer fire ved dette års danske melodi grandprix, var stjerne for en aften, så må de tro om igen.
Katrine Falkenberg har viet sit liv til scenen. Hun har knoklet hele sit 32-årige liv på at nå dertil, hvor hun er i dag, og hun har ikke tænkt sig at stoppe.

Denne vilje lyser ud af den klokkeklare røst, som serverer ti helt nye og to allerede kendte sange for det publikum, der forhåbentlig bliver Katrine Falkenbergs.
For selv om hun aldrig har beskæftiget sig med andet i sit professionelle liv end sang, dans og skuespil, har Katrine Falkenberg aldrig tidligere udgivet en cd. Det er først sket nu, efter hun opnåede status og placering ved det danske grandprix.
- At udgive en cd var den drøm, der stod højest på ønskelisten over ting, jeg ikke har prøvet endnu. Så da jeg blev spurgt, om jeg havde lyst, var det bare at sige ja!

Cd’en har fået titlen ”A Little Invitation” og indeholder naturligvis grandprix-fireren ”It’s A Beautiful Day”, skrevet af Jørn Hansen.
- Jeg blev egentlig spurgt, om jeg ville være med i Dansk Melodi Grand Prix året før. Lonnie Kjær ville gerne have mig til at synge hendes sang. Men dengang sad jeg i Caribien på et slaveskib og var ret ærgerlig over, at jeg måtte sige nej. Da jeg kom hjem fik jeg så en e-mail fra Jørn Hansen, der skrev, at han havde ledt efter en solist til ”It’s A Beautiful Day”. Jeg bad ham sende mig sangen og sagde ja til ham, fortæller Katrine Falkenberg.

Morgendagens kærlighed
Egentlig er Katrine Falkenberg ikke den store grandprix-fan. Det er musicalgenren, hun elsker. Men ingen ved som bekendt, hvad de kommer til at holde af i morgen. På samme måde anede Katrine Falkenberg ikke, at hun skulle komme til at synes, at det er fedt at synge sange i pop-rock-folk-klassen.
- Grandprix-nummeret er en popsang med folklyd. Den slags havde jeg aldrig sunget før. Nogle kalder også sangens stilart for country. Men det synes jeg nu ikke rigtigt, det er.

Uanset betegnelsen fandt Katrine Falkenberg dog, at sangen passede godt til hende og stillede op i den nationale sangkonkurrence, der traditionelt har enorm bevågenhed fra medier og tv-seere landet over.
- Da jeg egentlig er til musicals, var det ikke nogen gammel drøm, der gik i opfyldelse ved at være med i grandprix’et. Derimod var det en rigtig god chance for mig, understreger hun.
- Når man kommer hjem fra udlandet efter at have været væk i tre år, er man blevet glemt lidt, og så er et grandprix nok den bedste PR, man kan få i Danmark.

Hjertet er med
Så er det, man måske kunne få den tanke, at Katrine Falkenberg vil gøre hvad som helst for lidt berømmelse. Men det er ingenlunde tilfældet. Katrine Falkenberg går op i det, hun laver, med hud og hår, sjæl, krop og hjerte. Det er ikke alene en påstand, der meget let bliver dokumenteret, når man hører hendes cd. Det kan også læses ud af hendes alenlange CV. Her skal bare nævnes lidt af alt det, hun har beskæftiget sig med.

Katrine Falkenberg er fra Hobro, men boede i barndommen også i Luxemburg og Flensborg, inden hun tilbragte sine teenageår og tyvere i Århus.
- Jeg har altid sunget. Jeg var ikke ret gammel, før jeg fandt ud af at sætte en plade på grammofonen, og så sad jeg og sang med på Dean Martins og Frank Sinatras sange, husker Katrine Falkenberg med latter i stemmen og fortæller, at hun som barn hurtigt kom med i forskellige kor.

Egtvedpige
På Århus Katedralskole mødte hun Mikkel Rønnow, der senere dannede en musicaltrup i Århus, blandt andre sammen med Kim Sørensen og Stig Rossen.
- Dér var jeg med fra starten, først i små, senere i større roller. I musicalen ”Demokraten” fik jeg en lille rolle. Men så kom ”Egtvedpigen”, der blev min store chance, for jeg fik hovedrollen.

- Det var fantastisk at spille Egtvedpigen. Jeg var jo den første, der skulle spille hende, for musicalen var helt ny. Og det var spændende at få lov at opbygge rollen fra bunden. Ligesom jeg nød, at det var en historisk person, jeg skulle spille, for det betød, at der var noget materiale, jeg kunne researche på. Og så fik jeg jo al opmærksomheden, smiler Katrine Falkenberg.
I Egtvedpigen mødte hun Stig Rossen, som spillede hendes far, og som hun altså senere skulle kæmpe imod i et dansk melodi grandprix.

Den århusianske scenesucces førte Katrine Falkenberg til København, hvor hun var med i forestillingen ”The Wiz” på Folketeatret.
- Det er en rigtig funky musical, som oprindeligt blev lavet som film med Michael Jackson og Diana Ross, forklarer Katrine Falkenberg og tæller op, at hun havde hele fem roller i dén musical.

Royal Academy of Music
Den store kærlighed til musical-genren fik Katrine Falkenberg til at vende blikket mod London.
- Jeg prøvede et par gange på at komme ind på et par skoler derovre, det lykkedes bare ikke for mig. Men jeg ville det så gerne. Det var virkelig en drøm, for jeg var overbevist om, at jeg kunne lære en masse af det. Så jeg gik i øvelejr med mig selv, mens jeg boede i København, og så kom jeg sgu ind på Royal Academy of Music!

Det var i 2003. Ét år tilbragte Katrine Falkenberg på det berømmede konservatorium i London.
- Sang, skuespil og dans ti timer hver dag. Det var heftigt og en gevaldig energiindsprøjtning. Men når man kun har så kort tid til rådighed, bliver der virkelig knoklet igennem, og man finder ud af, hvad man er god til, og hvad man ikke er god til.

Efter uddannelsen i London fulgte en tid, hvor Katrine Falkenberg ihærdigt prøvede på at få en rolle på en af hovedstadens berømte scener i West End. Men det lykkedes ikke.
- Det er svært som nyuddannet at komme ind. Jeg gik til de auditions, der var, og det var ikke ret mange lige på det tidspunkt. Jeg kom også langt, men fik aldrig de store ting, jeg drømte om.
Til gengæld kom hun med i forskellige film, lige fra filmskoleprojekter til professionelle, fra kortfilm over novellefilm til spillefilm og lagde stemme til figurer i tegnefilm. Hun kom også på turné som korsanger for Elton John. Men drømmerollen glimrede ved sit fravær.

Slaveskibet
Så Katrine Falkenberg tænkte, det måske var på sin plads at forlade London for en stund. Derfor tog hun et halvt års hyre på et krydstogtskib som solist.
- Jeg plejer at kalde det slaveskibet. Det var sindssygt hårdt. Det var ren udnyttelse. Virkelig, slår Katrine Falkenberg fast med udråbstegn.
Ensemblet havde otte forskellige shows af én times varighed. Katrine Falkenberg og kollegerne opførte to shows hver aften og havde én fridag om ugen.
- Den første dag fik jeg udleveret materialet. Det var en bunke nodepapirer på ti centimeter, som bare skulle læres. Solosange og kor mellem hinanden. Det var helt vildt, men jeg fik i hvert fald en masse ind repertoiremæssigt.
Og hun fik lært at skifte kostumer. Hun havde 42 forskellige outfits.
- Jeg tror kun, jeg klarede det, fordi jeg har lært i London at sige ja til alting. Ikke stille så mange spørgsmål, men bare gøre, hvad man bliver bedt om. Det er virkelig en stor forskel på London og herhjemme. Her stiller folk spørgsmål til alt, og artisterne kan sige deres egen mening om det hele. Men det gør bare, at standarden her er lige lidt lavere, end den er i London. Sådan oplever jeg det.

Hjem til succes
Det var måske i Caribien, måske et sted i rum sø, det gik op for Katrine Falkenberg, at nu måtte hun hjem.
- Min bror var blevet far, og jeg syntes, jeg gik glip af så meget derhjemme, at jeg kom til at overveje, hvor det egentlig var, jeg ville stifte familie og leve mit liv. Så jeg tog hjem.

Det viste sig at være den perfekte timing, for hjemme i København ventede hele to shows på den efterhånden ret rutinerede sanger, danser og skuespiller. Det ene var ”Den Blå Karrusel” af Kim Sørensen. Det andet var den engelske komiker og skuespiller Vivienne McKees ”Crazy Christmas Cabaret”. Om sidstnævnte siger Katrine Falkenberg:
- Det var en perfekt chance for mig, for jeg har brugt rigtig mange kræfter i London på at lære at tale det engelske sprog, så det lyder rigtigt. Og i Viviennes show fik jeg lov at bruge det engelske sprog, og jeg skulle arbejde med engelske skuespillere, som virkelig arbejder røven ud af bukserne. Jeg skal også være med i år, afslører hun.

International sound
Men ikke nok med det. Melodigrandprix’et faldt også ned som en appelsin i Katrine Falkenbergs turban. Og i slipstrømmen kom så cd’en.
- At indspille en cd har været en drøm længe. Men jeg har ikke kunnet finde ud af, hvad og hvordan. Skulle det være musicalsange, som jeg elsker? Eller skulle det være jazz? Jeg har også forsøgt at skrive selv, men det er jeg ikke ret god til, så den plan droppede jeg hurtigt. Derfor gav det gav virkelig mening, da My Way Music spurgte, om jeg ville lave en plade hos dem.

Men nu spiser man ikke en seriøs og hårdtarbejdende kunstner som Katrine Falkenberg af med hvad som helst.
- Pladen skulle naturligvis tage udgangspunkt i den sang, folk kender fra grandprix’et, altså ”It’s A Beautiful Day”. Men udvælgelsen af de øvrige numre tog lang tid. Jeg lyttede til utroligt mange sange, og der var nogle sangskrivere, der blev sat til at skrive til mig. Men der var godt nok ikke mange med gode tekster, hvilket er vigtigt for mig som skuespiller. Jeg skal have noget materiale, jeg kan fortolke, pointerer Katrine Falkenberg.

Efter en lang proces lykkedes det dog. Det blev til ti helt nye sange, som på én gang har lethed og dybde. Sangene læner sig elegant op ad grandprix-hittet uden at lyde som grandprix-sange lyder mest. De er internationale i sound og præsentation. Den unge, glade amatør er modnet til en helhjertet professionel.
- Jeg føler, det her er mine sange. Mange af dem er direkte skrevet til mig, og selv om de måske ikke handler om mig, så lever jeg mig ind i historien, fordi der er noget i dem, der rører mig.
- Jeg synes, disse numre har noget positivt at fortælle i den verden, vi lever i, hvor der ellers er så meget negativt.

Trackliste:
1. A Little Invitation
2. Call It A Day
3. Butterfly
4. Riding Out The Storm
5. It’s A Beautiful Day
6. Cuts Like A Knife
7. I’m A Believer
8. Lucky Girl
9. Missing You
10. Spread Your Wings
11. Follow Your Heart
12. Roses

 
© 2001 MusikLinien