- Vi er den lille dreng
i "Kejserens nye klæder"

Monrad & Rislund fejrer 30 års jubilæum
med karettur som satire over pressen


- I virkeligheden er vi den lille dreng i H.C. Andersens eventyr "Kejserens nye klæder", der siger: "Han har jo ikke noget på".
- Pressen er kejseren, som sætter dagsordenen ved at bruge ufattelige mængder af tid på noget, som i virkeligheden bare er luft. For at give det præg af noget mere, har pressen et kæmpe panel af eksperter til at fortælle om alt det, der alligevel ikke sker.
- Og for os ligger der i en meget stor udfordring i at fylde satire i noget, der i virkeligheden er ingen verdens ting...
Det tager ikke mange minutter for Monrad & Rislund - stand-up-komikkens grand old men Jan Monrad og Søren Rislund - at tale sig varme på de mange tanker, der ligger bag deres nyeste udgivelse, det seks-dobbelte kombinerede cd- og dvd-værk "Det store triumftog".
Her har de valgt at fejre deres eget 30 års jubilæum som "grammofonpladekunstnere", som de kalder sig - altså siden den første single, "Kød på bordet", fra 1974 - ved at lade sig hylde med en selvopfundet karettur fra Pladderballe over Væmmelse-Nørmark og Ubehage på vej mod den endelige, officielle modtagelse på Greve Rådhus ved borgmester René Milo.
Hele vejen bliver det flittigt vinkende makkerpar - ligesom det var tilfældet ved et par umådeligt kendte royale begivenheder de senere år - omhyggeligt fulgt og ivrigt kommenteret af et hold af eksperter, her blandt andre kommentatoren Erik Møbelkød og adel-eksperten Molise von Adelbae.

Mange hentydninger

Ideen til "Det store triumftog" - der gerne skal forme sig som én lang satire over pressen hang til at dyrke ikke-begivenheder - er opstået spontant, og derefter er det gået over stok og sten med at skrive manuskriptet, der viste sig at være en langt mere omfattende opgave end Monrad & Rislund havde regnet med.
- Vi havde slet ikke forestillet os, at det ville kræve så megen tekst, bemærker Monrad & Rislund, som undervejs omhyggeligt har sørget for at placere en lang række hentydninger til gamle sketches og optrin, samlet om hjemmelavede personager som eksperimental-kunstneren Bjarlkam Rodas, parret Kit og Pat Kot og show-fænomenet Hansemann Luchter. For slet ikke at tale om Den Norske Nøgenhunds Ukrænkelighed, der konstant lurer i baggrunden som en terrortrussel mod "Det store triumftog".
- Det er blevet sådan i dag, at pressen ikke dækker begivenheder, men selv skaber dem. En nyhed er, når to journalister sidder og snakker sammen om, hvad der er sket ude i samfundet, og i betragtning af, hvor svært det kan være at komme i tv - det har jeg selv oplevet med mine forgæves forsøg på at sælge rejseprogrammer til tv - er det da mageløst, at man kan bruge time efter time på et kongeligt bryllup, hvor der i langt det meste af tiden strengt taget ikke sker noget som helst, siger Jan Monrad.

For gamle til radio og tv?

Selv har Monrad & Rislund med jævne mellemrum optrådt i radio og tv. Men først var de vist nok mest til besvær - og siden er de slet ikke blevet brugt.
- I 70'erne lavede vi en hel del satire på P3, blandt andet til programmet "Fredagsåbent", men det gav ofte anledning til ballade i Radiorådet, og i de seneste mange år er vi slet ikke blevet brugt, måske fordi vi i mellemtiden er blevet langt ældre end de stand-up-kunstnere, som blandt andre TV 2 Zulu anvender i dag, konstaterer Monrad & Rislund hen over bordet med solidt godtøl, paneret fiskefilet, frikadeller, leverpostej og æg.
For makkerparret, som har kendt hinanden siden 60'erne, har inviteret til gemytlig, afslappet herrefrokost i Jan Monrads sommerhus på Fårevejle-kanten i Vestsjælland.
Her gør de en slags status over dels "Det store triumftog", dels 30 år som musikalske komikere. Med god plads til længere afstikkere til Søren Rislunds glødende interesse for brandbiler og enkeltbegivenheder under besættelsen, glæden ved at se mange hverdagsbegivenheder i et skævt og satirisk lys, en begejstring for højst forskellige musikalske stilarter og en forholdsvis stille undren over, hvor lidt man egentlig får ud af at have bibliotekerne til at udlåne éns mere end 20 plader: Der bliver kun lidt over 13.000 kr. til deling om året.

Ikke "bare" underholdning

Dét munder ud i en endnu mindre stille undren over, hvor lidt agtet deres branche - underholdning - i det hele taget er ved at være stort set den eneste del af det danske kulturlivet, der ikke modtager noget som helst form for støtte.
- Det er, som om det "bare" er underholdning og derfor skal have lov til at klare sig selv på ofte særdeles usle vilkår, bemærker Monrad & Rislund, der på ingen måde deler visse andre kunstneres foragt for at optræde i eksempelvis storcentre.
- Her ligger en kæmpe udfordring, fordi man påtager sig at underholde folk på et sted og på et tidspunkt, hvor de egentlig skal noget andet. Det er stort, hvis man dér ikke bare kan fange folks opmærksomhed, men også fastholde den, tilføjer makkerparret, som "nok gad at se, hvor mange der kunne få ordentlig tag i publikum en torsdag aften kl. 22 ved en byfest i Assens, for dér måtte selv en fin, kongelig skuespiller som Jørgen Reenberg uden tvivl give op".

Mere midtsøgende

Efter 30 år er Monrad & Rislund nået frem til den erkendelse, at de nok er blevet lidt mere midtsøgende. Og at det for dem ikke i så høj grad som tidligere handler om at forarge og chokere - men først og fremmest om at underholde. Med noget, som de selv synes er sjovt. Gerne satire over fænomener og situationer, som de selv finder så bizarre, at de får lyst til at give det et ekstra lag af noget endnu mere bizart.
- Vi tager udgangspunkt i det omgivende samfund, men i stedet for at sige vores mening om for eksempel integration, giver vi den til kende i en sang som "Balladen om Hassan og Mustafa".

Mere fokus på sangene

- Det er ingen hemmelighed, at når folk kommer til vores forestillinger, er det med en forventning om, at vi vil sige noget sjovt, og dér skiller vi os nok ud fra alle andre ved faktisk også at have en hel del meget forskellige sange på repertoiret. Og dem håber vi, at publikum for alvor opdager med "Det store triumftog", bemærker Monrad & Rislund.
I den fem cd store (gen)udgivelse indgår nemlig tre med blandede sketches og så to med sange, og skal Jan Monrad udpege hvilke sange, han synes har fungeret særligt godt, er han nødt til at fremhæve fire af Søren Rislunds, nemlig "Kære vagtmester", "Tak for historien", "Roadie" og "Rastaman".
- Det er så irriterende at vågne op om morgenen med "Rastaman" som den første i tankerne, fordi den er så fængende, lyder det med et skævt smil fra Jan Monrad, som blandt sine egne værker kun har trang til at fremhæve "Det er lige meget hvad" og "Her sidder jeg og ser på Ejnars nakke".
På sin side er Søren Rislund mest begejstret for "Lad engle bare dale", og så er de nogenlunde enige om, at hovedværket i deres fælles output nok er den såkaldte statsmandsbegravelse, altså "Farvel til Brodtgård", som klimaks på den præmie, som legenden Aage Brodtgård vandt i sketchen "Lokkehjulet".

Tempoet røget i vejret

I det hele taget er der en del ind- og udfald, som de er enige om ikke må mangle på den samling greatest hits, som "Det store triumftog" også er, nemlig numre, som publikum ofte er kommet med forventninger om at opleve live, først og fremmest "Jesus & Jens Vejmand", "VM i tobaksrygning" og "Trafikradio".
- Vi har lyttet alle vore gamle plader igennem, og det har været en stor oplevelse, blandt andet fordi meget har vist sig at være mere langtidsholdbart end vi egentlig havde regnet med. For det er jo ingen hemmelighed, at noget, der er indspillet for 10-15-20 år siden, ikke nødvendigvis bliver ved med at være sjovt at lytte til i dag, fortæller Søren Rislund.
Han kan ikke lade være med at tilføje, at en af parrets faste show-"medpatienter", Øyvind Ougaard, først og fremmest har studset meget over, at tempoet i flere sketches har været så meget lavere før i tiden i forhold til nu, og "hvorfor i alverden er det dog ikke blevet klippet mere sammen?".
En overgang legede makkerparret såmænd også med tanken om at fylde en hel cd med lutter gamle sange og optrin, som var dybt mærkelige, skøre og langt ude i skoven - for dem har de også en del af på repertoiret - med de har i stedet valgt en løsning, som skal appellere til det nærmest bredest tænkelige publikum. Derfor er der også gjort en del ud af at præsenere sange og sketches i en rækkefølge, der skaber en sammenhæng - i stedet for eksempelvis at fyre flere stærkt heavyrock-prægede sange af på én gang.

Evigt jamrende danskere

Og ja, Monrad & Rislund er på vej videre.
Efter tre år med det nyeste show, "De tykke synger" - der udkom på cd sidste år - er de så småt ved at strege op til det næste, "Den rene jammer", med premiere på Damhuskroen i januar.
- Den hedder sådan, fordi danskerne måske nok lever i et smørhul, men de jamrer sig og opretter klagenævn som aldrig før. Så selvfølgelig vil der på et tidspunkt blive oprettet et Klagenævn for Underholdning, og der skal nok komme en klage over et af numrene i showet, bemærker Monrad & Rislund.
Selv har de mange, stærke og stejle holdninger til, hvad der er morsomt og hvad der bestemt ikke er det. Og de er heller ikke lige begejstrede for alle tidens stand-up-komikere, for "der må godt - også i vores show - være elementer af noget barnagtigt og rent klovneagtigt, men der skal også være satire".
Og selv om Monrad & Rislund har været kendt og berygtet for et vist frisprog efter lige-ud-af-posen-modellen på scenen, er de meget på vagt over for, at det ikke må blive for plat, og - som Søren Rislund tilføjer - "hvis man som nogle af vore dages rappere kaster hele skidtspanden af ukvemsord ud over en pige, bare fordi man er blevet forladt for første gang, så skal man hellere lade være"...

Mange bizarre minder

Efter 30 år har Monrad & Rislund selvsagt et væld af minder.
Blandt de mere bizarre er en flok fans, som en lang periode fulgte parret, næsten uanset hvor det optrådte, om det så var på Færøerne.
- Udover at opleve os kom de i høj grad for at opføre deres eget lille teater. De har præsteret at komme kørende i limousine og har ofte været udklædte, én gang som patienter i kørestole, der blev rullet helt op foran scenen, hvor de sad passivt lallende og fulgte forestillingen, og i samme øjeblik den var forbi, sprang de op for at fjerne alle forbindinger og overrække os gaver. På et tidspunkt bestod den største gave i et badekar, fortæller Søren Rislund, som bliver suppleret af en mildt undrende Jan Monrad:
- Flere af folkene i det lille, faste hold har jeg senere kunnet genkende som aktive i Folketinget for Fremskridtspartiet og i Fremskridtspartiets Ungdom. Jeg fatter det simpelt hen ikke, for højrefløjen er pr. tradition noget af det mest humorforladte, man kan forestille sig. Og inde i mit hoved kan jeg slet ikke forene de optrin, det stykke teater som de opførte i forbindelse med vores forstillinger, og så deres politiske gøremål. Jeg er sikker på, at der en dag kommer en tyk afhandling fra dem, hvor de afslører Fremskridtspartiet som del af en samlet kunstnerisk happening...

30 år er lang tid

En lang overgang var Monrad & Rislund oppe på at optræde 130 gange om året, "men dengang var børnene også mindre og behovet for at forsørge dem større", så i dag bliver der kaldt på Jan & Søren cirka 80 gange om året, typisk fredag og lørdag og gerne i forbindelse med lukkede arrangementer.
- Jeg kan ikke sige mig fri for at synes, at 30 år er usædvanlig lang tid inden for dansk underholdning. Går man 30 år tilbage, er der ting, som var særdeles populære dengang, men som i dag er borte og glemt. I 1930'erne og begyndelsen af 1940'erne var en mand som Knud Pfeiffer et af de største navne inden for dansk underholdning, i dag er han glemt, bemærker Søren Rislund.
- Men nogle gamle sange holder, indskyder Jan Monrad:
- For eksempel "Solitudevej", fordi den rummer rene foræringer af stærke rim. Dén og så Osvald Helmuths "Det er ikke til at se, hvad der opad eller nedad" og flere af Povel Ramels sange, især "Sukiyaki", skal man ikke tænke for meget over, når man selv skal skrive sange, for så syner éns eget af det rene ingenting.
- Og så synes jeg i øvrigt, at Dirch Passer var en aldeles fremragende sanger. Og jeg holder meget af hans og Ove Sprogøes sang "Der kommer altid en sporvogn og en pige til" fra filmen "I kongelunden".
Skal parret slå to streger under det samlede facit, mener Søren Rislund generelt om de 30 år i dansk show-biz, at "det har været en meget morsom tid".
Og straks bliver han suppleret af Jan Monrads bemærkning: - Det har været morsomt, og jeg vil da sige, at vi stadig momentvis oplever noget sjovt.


Det seksdobbelte kombinerede cd- og dvd-værk "Det store triumftog" udkommer mandag 30. august.
Samme dag drager Monrad & Rislund ud på en karettur, der strækker sig fra Rådhuspladsen i København over Axeltorv til Hovedbanegården.
Den skumle plan er at ende med at indgå i programmet "Go' aften Danmark" på TV 2.

Venligst
Rasmus Bjørn
Promotion
CMC Entertainment A/S