 |
 |
 |
|
|
|
|||
Det startede med hoftevridende imitationer af Elvis Presley og så, fra 1989, med bedst-sælgende CD'er, som Helmut Lotigiers (født i 1969 i Ghent) drog mod den belgiske musikscene med. Dette var bare begyndelsen af det klassiske eventyr, som startede for Helmut Lotti i 1995. Han har solgt mere end 9 millioner eksemplarer af hans "Goes Classic"-triologi (i fire dele mellem 1995 og 1998), "Out Of Africa" (1999), "Latino Classics" (2000) og "Latino Love Songs" (2001) har fundet plads i hjem i Europa, Sydafrika og Nordamerika. Lige så mange fans har set ham optræde i Avery Fisher Hall i New York, the Vélodrome i Amsterdam, Køln Arena og Vorst Nationaal i Bruxelles. Nu er han aktuel med sin egen hyldest til Kongen, Elvis Presley, som han altid har beundret. Den nye CD har fået titlen "My Tribute To The King" og er 14 fortolkninger af kongens sange, samt et par sange som Helmut Lotti selv har skrevet, nemlig sangene "Thank You" og "If You Were Mine". Albummet udkommer den 15. august.
Beundring: "At lytte er at lære", er det ikke? Og jeg har faktisk aldrig rigtig lyttet til andre end Elvis. Efter min mening har ingen andre nogensinde indspillet så mange brilliante sange". Nostalgi: "Jeg var 5 år gammel, da min mor for første gang lod mig bruge vores pladespiller. Den var hvid, og af den slags der spillede 33', 45' og 78'. En af de singler og albums jeg havde var Perry Como's "Mandolines in the Moonlight" , og som barn troede jeg altid, at han sang "Mandarines in The Moonlight". Men frem for alt var der et bestemt album, med en virkelig cool mand på coveret: C'mon Everybody". Sangeren var Elvis. Jeg var hooked på den øjeblikkeligt. Han lærte mig at swinge og synge". Fascination: "Elvis' engle-agtige appel var simpelthen magisk. Men lige meget hvad, så formåede han, med alt hans extravagance, aldrig rigtig have et almindeligt liv. Det var så fascinerende; den kombination af intelligens, humor, en sund dosis arrogance, selvtilstrækkelighed og selvfølgelig, hans tragiske død". Den 16. august 1977: "Jeg var 7 år gammel på det tidspunkt. Jeg var ikke bevidst om, at Elvis var død. Hans album var stadig intakt, så hans musik levede videre. For mig at se var han ikke død. Det var først langt senere, at jeg forstod, at han var væk". Observation: "Generelt accepterer folk ikke negativ omtale af Elvis. Dette er bemærkelsesværdigt, men jeg tror han er blevet hævet til gudestatus". Imitation: "Min første scene-oplevelse var en skoleoptræden. Jeg sang "Return To Sender" og "Jailhouse Rock". Forstanderen var vældig tilfreds og lod mig synge til dimissionen også". Brilliance: "Han var simpelthen brillant rent musikalsk. Han skrev næsten intet selv, men man ved alligevel stadig, at det er hans sang. Den lille berøring, en perfekt frasering, store følelser, de fine variationer, som nogle gange er skarpe andre gange flydende. Forestil jer Elvis indspille plader med nutidens produktionsteknik! Han ville stadig være en superstjerne på MTV - det er helt sikkert!" Drøm: "I 1989 forlod jeg talentkonkurrencerne og begyndte at lave mine egne albums, og jeg optrådte aldrig live uden at give mindst et Elvis-nummer. En koncert uden en Elvis-sang var ufuldstændig. Drømmen om at lave et album med hans sange forfulgte mig med jævne mellemrum. Men der var aldrig rigtig tvivl om, at jeg på et tidspunkt ville lave et sådant album". Rock'n'Roll: "Jeg ser ikke Elvis som værende udelukkende rock'n'roll'er. Glem ikke at han vandt sin første og eneste Grammy for gospelpladen fra 1967 "How Great Thou Art". Hans måde at synge gospel på var mesterlig. Faktisk kunne han synge alt, hvad han havde lyst til; pop, country, ballader. Lige meget hvad det var, så kunne han synge det!" Dette er ikke Elvis! Memphis: "Ja, ud fra et nostalgisk synspunkt ville Memphis have været det perfekte sted at indspille "My Tribute To The King". Men det skulle være et autentisk Lotti-album, indspillet i the Galaxy Studios i Mol, Belgien". TV: Jeg tog til Memphis ifm. TV-dokumentaren og i Sun Studios spillede jeg "My Happiness", Elvis' første indspilning, alene med min guitar. Jeg lavede nogle jam-sessions med guitarist Scotty Moore, trommeslager D.J. Fontana og vokalisterne the Jordanaires. Jeg gik omkring i Las Vegas med tourmanager Joe Esposito og talte med Cliff Richard om "The King". Den 5. juli lavede vi en TV-special/koncert i Kuppelsall i Hannover". Skønhed: "Det er ikke så vigtigt for mig som musikken, mine albums, den perfekte DVD eller den perfekte CD-lyd er. Skønhed er også betagende musik af Roby Lakatos. Hans sørgmodige sigøjner-violin på "Are You Lonesome Tonight" får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig. Jeg tager hatten af for så sublim, følelsesladet, musikalsk klasse". Sammenligningen Elvis og Helmut: "Folk siger ofte, og vil sikkert gøre det endnu mere nu, at jeg lyder næsten ligesom Elvis. Jamen jeg startede jo også som Elvis-imitator! Men Elvis formede alt musik, som han ville have det, han lavede alle sange til en Elvis-sang. Jeg har allerede forsøgt at jonglere forskellige stilarter, så de passede til mig; fortolkninger af klassisk, afrikansk og Latin musik. Og nu prøver jeg så også med Elvis! Nogle gange tæt på originalen, andre gange prøver jeg at gå i en helt anden retning - men jeg har virkelig forsøgt hårdt at gøre det til en Helmut Lotti CD". Helmut Lotti: "Jeg vidste hvordan "My Tribute To The King" skulle lyde, helt ned til den mindste detalje. Der skulle være en masse af mig i den. Da jeg skrev sangen "Thank You", følte jeg mig meget tæt på dette. Jeg er stolt af hver eneste tone vi har indspillet. For mig endte det med at blive mere end en hyldest. Jeg formåede at lægge hele min krop og sjæl i projektet. Det, i sig selv, var en fantastisk og intens oplevelse. Jeg håber, at Elvis ville have kunnet li' det. Det gør jeg virkelig".
1. Suspicious Minds Med venlig hilsen / Best Regards |
||||
 |
 |
|||
 |
© 2001 MusikLinien
|
 |