GUSTAV SWINGER MED BUE’RNE

En drøm går i opfyldelse
Gustav Wincklers største musikalske drøm var at indspille en ”crooner” plade på engelsk sammen med Papa Bues Viking Jazzband.
I 1975 fejrede Gustav Winckler sit 25 års jubilæum og markerede dette ved en stor koncert i Tivolis koncertsal. Selve jubilæumsfesten blev efterfølgende holdt på Lytterkroen ved Radiohuset i København og Papa Bues Viking Jazzband var mellem gæsterne. Orkestrets gave til jubilaren var en aftale, som indebar, at orkestret ville bakke ham op musikalsk, når han ønskede at få opfyldt sin gamle drøm om en engelsksproget ”crooner” plade.

Sangleverandør
Gustav Winckler producerede flere plader med Papa Bues Viking Jazzband i årenes løb, ligesom han, i egenskab af musikforlægger for Wincklers Musikforlag, formidlede sange til orkestret bl.a. John Mogensens ”Sidder På Et Værtshus”, som blev en kæmpesucces, der i dag har fået evergreenstatus.

Bue’rne mindes
Om samarbejdet med Gustav Winckler i producerrollen fortæller Arne ”Papa” Bue Jensen bl.a. i udsendelsen ”Vi duer ikke til pindemadder” at Gustav Winckler, på en humoristisk og charmerende måde lærte Liller at synge ”ordentligt dansk”. Gustav var god til at rådgive, for Liller havde det med dansk, lige som jeg har – et forfærdeligt dansk - så når han skulle synge så sagde Gustav: Stop, du skal lige lære at tale dansk – så lød det fra Liller: Hva’ for noget brormand, der’ kraftedeme ikke noget i vejen med mig mand! Hvorefter Gustav roligt gennemgik teksten ord for ord, ja han kom faktisk i skole hos Gustav og rettede sproget til. Liller var da heller ikke bange for at indrømme, at Gustav Winckler var en stor hjælp i studiet og havde en stor del af æren for det færdige sangresultat.
Samarbejdet med Gustav Winckler var så positivt, at Papa Bues Viking Jazzband forlangte af deres daværende pladeselskab Storyville, at Gustav Winckler skulle være fast producer på orkestrets studieindspilninger og Arne ”Papa Bue” Jensen fortæller: For eksempel kunne det ske, at vi spillede ad helvede til, men i stedet for at sige det direkte lød Gustavs stemme ude fra kontrolrummet: Undskyld gutter, men vi sidder lige og roder med noget teknisk, så kan I lige tage den én gang til? Vi vidste jo godt, at vi havde spillet af helvede til, men så tog vi os sammen og så endte det godt.
I Frank Toft-Nielsens bog ”Gustav Winckler & vennerne” mindes Liller den djærve og kammeratlige tone i pladestudiet: Jeg sad en gang uden for studiet og græd. Jeg syntes det hele var ad helvede til. Gustav lod mig bare sidde i fred. Han var ikke påtrængende. Da han så, jeg var ved at komme over det, kom han hen og sagde: Sådan har vi alle sammen haft det. Og gå så ind og lav det knægt. Du kan jo sagtens.
Og han havde jo ret, Liller var en solist i særklasse og Gustav Winckler var, udover at være en kompetent rådgiver og producer, også en god og kærlig ven.

TV optagelser
Repertoiret til ”crooner pladen” blev fundet og projektet blev en realitet i løbet af 1976. Den 21. august blev der udsendt en smagsprøve på samarbejdet i udsendelsen ”Café Lillerbælt”, hvor Papa Bues Viking Jazzband var husorkester med Liller som vært og Gustav Winckler som gæstesolist. Fra denne udsendelse stammer optagelserne ”Blue Again”, ”Yes Sir, That’s My Baby” (sammen med Liller og Lone Kellermann) og en instrumental version af ”Sweet Georgia Brown” med den legendariske amerikanske kornettist Wild Bill Davison som solist.
Den 14. januar 1978 bragte Danmarks Radios udsendelsen ”Gustav swinger med Bue’rne” og det er fra denne udsendelse, at de resterende sange er hentet:”Way Down Yonder In New Orleans”, ”I Wonder Who’s Kissing Her Now”, ”I’m Sitting On The Top Of The World”, ”Shine On Harvest Moon” (i duet med Liller), ”As Time Goes By”, You Are My Sunshine”, ”I Kiss Your Hand Madame”, ”It’s Been A Long Long Time”, ”All That Meat And No Potatoes” (med scatsang af Wild Bill Davison).
Gustav Winckler swinger hjemmevant sammen med vennerne i Papa Bues Viking Jazzband og synger mere end lige op med sine amerikanske forbilleder Bing Crosby og Dean Martin.

Unikt samarbejde
Det er blevet til et overflødighedshorn af tidløse evergreens skabt i en fælles forståelse og respekt for de store, populære jazz klassikere. Alt sammen serveret med en smittende musikalsk glæde og energi, der hermed er blevet fastholdt som et håndgribeligt og underholdende bevis på dette unikke swingende samarbejde mellem Danmarks største entertainer og Danmarks mest populære jazzorkester.

Oktober 2003
Calle Sand